PS yoga detox retreat

PS yoga detox retreat2018-09-21T14:40:56+00:00

Terapeutisk yoga, meditation & økologisk juice

Dette yoga retreat er oplagt, hvis du kan svare ja til ét af følgende spørgsmål: Har du svært ved at styre sukkertrangen? Har du problemer med fordøjelsen, dit stofskifte og din forbrænding? Er du træt og energiforladt? Eller trænger du bare til at gøre noget godt for dig selv, din krop og dit sind?

PS yoga retreat er en hjertevarm gave til dig, der gerne vil gøre noget godt for dig selv og din krop. Gennem den forlængede weekend guides du gennem en række udrensende yogastillinger, og du får serveret friskpressede detox juice, som sørger for udrensning af hele kroppen. Der er fokus på meditation, ro, selvforkælelse og en ned i kroppen-oplevelse.

Jeg glæder mig til at tage i mod dig med åbne arme.
Alle kan deltage, uanset erfaring med yoga og alle aktiviteter er valgfrie.

Fristet?

Forkæl dig selv, tag tiden, du fortjener det

13-16 juni 2019

Udtalelser

Hej Pernille og Co.
Sikke et retreat, vil prøve at dele det ind i temaer.  Super velkomst, selv om jeg ikke kendte nogen og en del kendte hinanden, følte jeg mig meget velkommen og som en del af fællesskabet. Diverse juicer osv. var vel tilberedte og smagte skønt. Dejligt med vegansk proteinpulver, olie (måske vegansk olie næste gang) osv. Opleverede ikke den store sult, eller kulde i kroppen, som jeg har oplevet før, så tænker jeg fik, hvad min krop havde brug for. Dejligt at juicerne var lavet til os. og altid lækker the. Træningen og meditationen var super, det var både spændende, udfordrende og trygt. Pernille og Mortens overskud var fantastisk, oplevede stor forståelse, nysgerrighed og ro og viden som i gerne delte, med en position ydmyghed, der gjorde det til et fantastisk og givende ophold. Dejligt med Mortens humør og stemning og at han var tilgængelig i køkkenet hele tiden. Vil helt klart gerne med igen og vil anbefale det til andre. Pernille, du er meget kompetente til at afholde et retreat, det var meget professionelt og samtidigt nærværende. Omgivelserne var perfekte, dejligt med dyb i vesterhavet.Sender jer de varmeste tanker for et fantastisk ophold. I gjorde et godt stykke arbejde og formåede at være tilstede

Mai

Tusind tak
Dette retreat kan stærkt anbefales.
Man er fyldt med god energi både før, under og efter opholdet. Det skyldes bl.a. den udleverede motions- og madplan, man følger i dagene før og efter opholdet

Lars

Jeg var så heldig at komme med på PS yoga detox retreat i Rødhus i Juni 18… Jeg var noget spændt på, at være samlet med mange mennesker under samme tag. Vi blev taget rigtig godt imod… og blev hurtigt rystet sammen over en velkomst juice ved det store bord. Lækre omgivelser, lækker pool og sauna… og så er der jo skønt ved vesterhavet
Pernille er super dygtig til alt hun laver, og god til at motivere og rådgive, så jeg følte mig i trygge hænder.. Jeg er ikke en ørn til yoga, men fik alligevel rigtig meget ud af det…og turde give slip… Det var SÅ dejlig en følelse…
Morten var Juicekongen… han styrede køkkenet med hård hånd og var altid frisk med en historie og var en super god motivator.
3 dage på juice = minus 2,2 kg… DET er da fedt, plus en skøn let følelse i en udrenset krop
Tak til Fam. Skall for denne oplevelse.
Alle burde gøre det❤

Sinne
Jeg deltog i det første Yoga Retreat i PS Studio regi med en unik mulighed for at trækket stikket i hele 4 dage i tankerne.
En luksus i disse tider. Vi startede ud en en plan over 5 dage bestående af plantebaseret kost med henblik på at fjerne mælkeprodukter, kaffe, kornprodukter og sukker fra vores mad. På 5. dagen mødtes vi i de skønneste omgivelser i Rødhus tæt på havet. Hefra stod den på de lækreste detox juicer, presset af Morten med ekspertise til fingerspidserne og en god portion humor. Pernille stod for yoga og meditationer i alle afskygninger – vejret var fantastisk i disse dage, så træningen foregik udenfor. Vi var i godt selskab og fællesskabet indfandt sig hurtigt – der blev snakket, grinet og jeg tror aldrig jeg har været i et selskab hvor der blev snakket så meget om mad – især i de første par dage… Vi badede i Vesterhavet samt i husets pool og gik efterfølgende i sauna. Der blev fulgt med i VM i fodbold, spillet spil, læst bøger og bare ren afslapning.
Tak til Pernille og Morten for jer samvær, nærvær og jeres enorme viden omkring ernæring, træning og selvforkælelse, som I ivrigt delte ud af.
Jeg oplevede at kunne trække det berømte stik og fik kroppen nulstillet.
Jeg oplevede en ro i mit system, som jeg hurtigt kan finde frem igen efterfølgende.
Jeg glæder mig til at være med igen…
Tak for jeres inspiration.
Heidi

Yogaens fordele

Torsdag

Yin yoga – balance
Yin & yang er to modsætninger, hvor yin repræsenterer stilhed og hengivenhed, mens yang er dynamisk, i bevægelse. Vi lever i en yang verden fyldt med ambitioner og handlekraft – vi udretter hele tiden nået, og bevæger os mod mål i livet. Yin yogaen lærer dig at give slip, være modtagende, accepterende og vigtigst af alt: at slappe af. Yin yoga hjælper dig til at give slip på stress og bekymringer ved at påvirke det parasympatiske nervesystem. Du opnår dybere afslapning og et langsomt åndedræt. Vi træner dit nærvær og din evne til at mærke, hvad der sker i kroppen. Vend opmærksomheden indad, lad din livsenergi flyde frit og opnå balance i kroppen.

Fredag

Hatha – sæt din vejrtrækning
Større frihed til din vejrtrækning gennem en række behagelige stræk og vejrtrækningsteknikker. Fokus på at slippe spændinger omkring vejrtrækningen. En god vejrtrækning gør livet bedre. Uanset hvem du er, og hvor i livet du er, kan du få noget ud af, at rette større opmærksomhed mod dit åndedræt. Åndedrættet er en skattekiste for både krop og sind.

Lørdag

Flow yoga
Yogastillingerne udføres i et hurtigt tempo, et flow, uden længere pauser imellem. Vi har fokus på åndedrættets sammenhæng med og mellem bevægelserne, så du opnår en meditativ tilstand i flow.

Yin yoga- en god fordøjelse
Styrkelse af din fordøjelse og udrensning ved at aktivere vævet omkring organerne og dit fordøjelsessystem. Vi åbner op i vævet omkring organerne. Bindevævet sørger for, at alle dele af din krop bevæger sig frit og glidende, mens hvis du er stresset eller har stresshormorner i kroppen, trækker det sig sammen og lukker af. Når vi løsner op i bindevævet, forbedrer vi din udskillelse af affaldsstoffer og det styrker din detox.

Søndag

Hatha yoga – ro i nervesystemet
Øget kropsbevidsthed, koncentration og energiniveau – og dit generelle velvære. Hatha yoga med fokus på nervesystemet samt ro og balance i kroppen, så vi kan reducere stressniveauet i kroppen. Lær at tage imod roen – og tag den med hjem.

Mobilitetstræning

Mobilitetstrænings handler om troen på, at man kan selvbehandle mange af de skader og livsstilssygdomme, der er kommet i den vestlige verden gennem de sidste 50 år. Det gøres ved at lærekroppen bedre at kende. Mobilitets træningssystemet er en fusion af alle de ting, vi har trænet igennem mange år, hvilket har givet en dyb forståelse for kroppens indre så som yoga, kampsport, gymnastik og mensendieck. Vi tager udgangspunkt i at se mennesket 360 grader rundt. De fem tibetanere

De fem tibetanere

De 5 tibetanere er fem enkle yogaøvelser, som giver gode resultater i både styrke og smidighed. Det er nemt og overskueligt selv at fortsætte med øvelserne derhjemme. Vi starter morgenyoga og mobilitets træning med de fem tibetanere, som er baseret på den taoistiske tro om, at sygdomme skyldes, at energistrømmen i både meridianer (nadier) og chakraer er blokeret. Det sker, hvis de to modsatte energier Yin og Yang ikke er i harmoni med hinanden. De fem tibetanere giver give dig en fornyet følelse af energi og vitalitet, øget knoglemasse, spændstige muskler, bedre fordøjelse, afgiftet krop, perfekt hormonbalance, drænet lymfesystem og reduceret.

Detox

Detoxprogram inden ankomst

En uge før ankomst modtager du et 10-dages detoxprogram med opskrifter til nedtrapning og efterfølgende optrapning. Du skal selv følge dette program fem dage inden vi mødes. På retreatet drikker du økologisk juice, og når du kommer hjem, skal du spise vegansk detoxmad i fem dage, så din krop bliver udrenset og kommer i balance. Der er olie i de juicer du får på opholdet, således din optagelse af antioxidanterne øges betragtelig. Desuden fungerer dine celler og din hjerne meget bedre, når dine juicer optages med olie. Der er også mulighed for havrevand og kokosvand hvis energien er lav. I aftenjuicen er der mandelmælk, som vil stabilisere dit blodsukker og reducere sult.

Udrensning af kroppen

Din krop er i virkeligeheden altid i en eller anden form for naturlig udrensnings/afgiftningstilstand. Afgiftning er en naturlig og nødvendig proces i kroppen og kroppen fjerner dagligt giftstoffer. Giftstoffer er affaldsprodukter, som leveren, tarmene, lungerne, nyrerne, blodet og lymfesystemet omdanner og udskiller fra kroppen. Problemet er bare, at kroppen kan være overfyldt med giftstoffer og ikke kan følge med. De mekanismer i kroppen, der skal sørge for at udskille affaldsstoffer, kan være dovne eller mangelfulde. Det kan bl.a. skyldes, at du ikke spiser nok grøntsager, fibre og næringsstoffer. Mekanismerne kan også blive ødelagt af for meget animalsk protein, alkohol, tobak eller stort forbrug af medicin.  Grøntsager som broccoli, kål, blomkål, rosenkål mm. indeholder plantenæringsstoffer, der er kendt for at hjælpe med at fremme en stigning i leverenzymer, som fremmer afgiftning af kroppen. Andre fordele ved detox/juicekur er, at du:

    • Øger antallet af frugt og grøntsager, du indtager dagligt
    • Øger antallet af frugt og grøntsager, du indtager dagligt
    • Bryder dine dårlige vaner med usund mad og drikke
    • Bryder dine dårlige vaner med usund mad og drikke
    • Kickstarter en evt. kostomlægnings plan
    • Kickstarter en evt. kostomlægnings plan
    • Nedsætter risikoen for livstruende sygdomme
    • Nedsætter risikoen for livstruende sygdomme
    • Formindsker ømhed og smerter i led og muskler
    • Formindsker ømhed og smerter i led og muskler
    • Booster dit immunforsvar
    • Booster dit immunforsvar
    • Frigiver lagrede giftstoffer/bakterier i din krop
    • Frigiver lagrede giftstoffer/bakterier i din krop
    • Øger dit energi niveau
    • Øger dit energi niveau
    • Fremmer smuk og sund hud, negle og hår
    • Fremmer smuk og sund hud, negle og hår
    • Forbedrer din fordøjelse
    • Forbedrer din fordøjelse

Fantastisk natur, sauna, pool, ro & nærvær