Sådan kommer du ud af dit sorte hul

Rigtig mange mennesker spørger mig hvad jeg gør, for ikke at ryge i de sorte huller. De spørger også hvad jeg gør, når jeg ryger i et sort hul. Mange tror, at jeg altid er glad, og at jeg altid kan hive mig selv op med det samme.  

Til de spørgsmål vil jeg svare:  Jeg valgte for mange år siden, at jeg ville se optimistisk på verden og andre mennesker. Jeg ville slippe offerrollen – den rolle der gjorde, at jeg gav alle andre eller alle mulige begivenheder skylden for mine negative følelser. Jeg har en grundlæggende tro på, at mennesker vokser og blomstre ved positiv støtte. Vi har brug for kærlighed, taknemmelighed og anerkendelse.

Muligheder

Derfor har jeg valgt, at jeg vil se mange muligheder for mig her i livet. Nu kan jeg kan faktisk slet ikke nå at gribe alle dem jeg gerne vil. Og det er ikke fordi jeg er heldig, men fordi jeg har skabt de muligheder bevidst. Min måde at se livet på gør mig glad og stærk – for den fortæller mig at jeg har kontrol over hvordan jeg gerne vil have det. Jeg kan altid tage et bevidst valg. Sommetider byder livet på hårde vilkår – og jeg kan blive vred og ked af det som andre. Men jeg har en tro på, at jeg nok skal klare de ”teste”, som jeg engang imellem udsættes for. Samt at jeg ved, at følelser ikke er statiske – de ændrer sig. De former sig ved enhver bevægelse og tanke. Så det betyder jeg kan påvirke mine følelser ved bevægelser og nye tanker.  For tro mig – jeg bliver testet lige så slemt som dig.

Vi har alle sorte dage

Vi alle kan have sorte dage – dage der er fyldt med mere negativitet end positivitet. Det er nødvendigt for os at mærke det mørke for ellers ville vi ikke kunne mærke det lyse. På sammen måde som vi har nat og dag, vinter og sommer – som Yin og yang! Vi har brug for alle vores følelser, da de er vores vejledere. Men hvis vi bliver styret af vores negative følelser, så arbejder de jo imod os og vi trækkes længere og længere ned i det sorte hul. Så du skal lære at regulere din følelser så de arbejder for dig og du er i kontrol over dine tanker og følelser.

Du kan ikke kontrollere andre – det eneste du kan gøre at blive på egen banehalvdel og lære at kontrollere dine tanker og følelser. Tage de positive og kærlige briller på – på den måde vil du opnå det det og den lykke du siger. Du har nemlig nøgle til at åben for dit eget kæmpe potentiale.