Vi giver dig opskriften på den lækreste mandel-daddel kage. Den er svampet og har en dejlig, krydret smag. Dette er en af mine favoritter og det kan slet ikke smages at denne kage er lavet ud af udelukkende sunde ingredienser. 

Ingredienser: 

200 g mandler

400 g dadler
5 – 6 spsk. jomfrukokos eller rapsolie
Friskpresset saft af 1 økologisk appelsin
1 tsk. vaniljepulver
2 tsk. støt kanel
1 knivspids salt
5-6 økologiske æg

Fremgangsmåde: 
Kom alle ingredienser i en foodprocessor, og blend til du har en cremet og fin konsistens.
Hæld kagen i en bradepande eller tærteform, og bag i ovnen ved 160 grader i 35-40 minutter.
Hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, så smager kagen helt fantastisk med smeltet mørk chokolade på toppen ❤️