Sidste række

Mange lever i dag et liv hvor arbejde og forpligter spiller en stor rolle. Vi lever i en verden hvor vores mål er at tilfredsstille andre og sætter oftest deres behov før vores egne for at tilfredsstille deres forventninger til os. Vi sætter altså tit os selv i sidste række og undertrykker derfor vores egne lyster og behov. Og selvfølgelig gør vi alt hvad der står i vores magt for at gøre vores familie, børn og venner glade – for når de er glade, så er vi glade. Vi er så gode til at tage os af alle andre, men vi glemmer oftest det allervigtigste – nemlig os selv.

Skab overskud

Hvordan skal vi nogensinde kunne have det optimale overskud til at hjælpe andre, hvis vi ikke engang har overskuddet til at hjælpe os selv? Vi skal derfor huske at prioriterer os selv og sætte tid af til det der gør os glade. Alle vores tanker, følelser og erfaringer påvirker vores krop. Alle vores oplevelser bliver lagret i kroppen – gode som dårlige. Disse oplevelser sætter aftryk i vores selvværd, og det er derfor utroligt vigtigt at vi får bearbejdet hændelser der kan sætte aftryk som sorg, vrede og frygt. Hvis dette ikke sker, udvikler disse aftryk sig til spændinger og ubalance i kroppen. Måske har du oplevet begrænset vejrtrækning, ondt i maven eller generelle spændinger i kroppen? Dette er alle symptomer på en ubalanceret krop, der skriger efter hjælp til forløsning. 

Hvad kan man gøre?

Det første du skal gøre er at sætte mere tid af til dig selv i hverdagen. Du skal huske dine egne værdier og huske at det er bedre at sige fra end at overskride dine egne grænser. Dog kan det, hvis grænserne allerede er blevet overskredet og allerede har sat sine spor, være utroligt svært at få bugt med den ubalance der er blevet skabt. Det kan derfor være en rigtig god ide at få hjælp. Ved hjælp af kropsterapi kan du lære at åbne op og give plads til dig selv og dine følelser igen. Kropsterapi er en meget dybdegående behandling, der gennem pulserende bevægelser får kroppen til at give slip på de gamle spændinger som er opstået som et resultat af uforløste konflikter, stress eller traumer. Vores krop og psyke hænger sammen og når kroppen frigører de fysiske blokeringer, vil der derfor skabes mere plads og overskud til dig selv – og dermed også til andre. Behandlingen vil ofte være kombineret med coaching, da mit fokus er er løse årsagerne til den ubalance der er opstået såvel som at behandle symptomerne herpå.

Book en tid til kropsterapi hos mig via følgende link:  https://psstudio.dk/bestil-tid/

LÆS MERE OM COACHING HER