Hvad er antiinflammatorisk kost?

Du har sikkert hørt ordet ‘antiinflammation’ før, men hvad betyder det egentlig helt præcist?
For at forstå begrebet er du først nødt til at kende til inflammation:

Hvad er inflammation?

Inflammation opstår, når fremmede stoffer kommer ind i kroppen. Inflammation har som regel en positiv og nyttig reaktion i kroppen, fordi inflammationen igangsætter udskillelse af en række stoffer, som tilkalder hvide blodlegemer til det beskadigede væv. De hvide blodlegemers opgave er at bekæmpe årsagen til inflammationen, begrænse skaden og normalisere kroppen igen.

Desværre lider hver 5. dansker kronisk inflammation, og når inflammationen ikke slukkes igen, så bliver den pludselig sundhedsfarlig og kan forårsage en lang række livsstils- og autoimmune sygdomme

Hvorfor opstår inflammation?

Inflammation starter som oftest i tarmsystemet, fordi alt vi putter i munden passerer gennem hele systemet, og fordi stress også går udover tarmene. Stress sænker vores produktion af bugspyt og galde, som er nødvendige for at nedbryde maden. Det kan give problemer i tarmsystemet.  Når man gentagne gange beskadiger celler i tarmen, bliver tarmen ude af stand til, at gøre sit arbejde ordentligt. Tarmsystemet kan ikke længere bearbejde og udnytte næringsstoffer og enzymer,  hvilket er nødvendigt for en god fordøjelse og et godt immunsystem.

Årsagen til inflammation kan være mange:

  • Stress
  • Forkert kost
  • Rygning & alkol
  • Manglende motion
  • Stort medicin forbrug
  • Anspændt åndedræt
  • Mangel på søvn
  • Hormonel ubalance

Symptomer inflammation

Kroppen kan sagtens være betændt, uden at du mærker til det lige nu. Det er ikke betændelse på samme måde som influenza og halsbetændelse, som vi mærker til med det samme. Inflammationen kan desværre ligge i kroppen længe før vi mærker til konsekvenserne, men én ting er sikkert: på sigt vil inflammationen slide på kroppen.

Det kan også være, at du allerede har små tegn på kronisk inflammation? Hvordan du har det i hverdagen, hvordan din mave fungerer, om du er træt, overvægtig og i det hele taget bare ikke er på toppen, har alt sammen forbindelse til den skjulte inflammation.

Inflammation påvirker både dine nerver, organer, led, bindevæv og muskler. Inflammation sørger for tidlig aldring, oppustet mave, allergier, forhøjet kolesterol, åreforkalkning, kræft og diabetes 2. Kronisk inflammation kan også påvirke stofskiftet pga. overbelastning. Det er derfor vigtigt, at vi gør noget for at bevare et velfungerende tarmsystem og immunforsvar. Det du spiser og drikker, hvor meget du bevæger dig, måden du tænker på, føler på samt måden du lever dit liv generelt, kan enten hæmme eller fremme inflammation i kroppen.

Modgiften over for al den ravage, som inflammation skaber i kroppen, er antiinflammation. Antiinflammatorisk kost- og livsstilsvalg kan udrette mirakler for kroppen.

Hvad er antiinflammatorisk kost?

Undersøgelser viser, at den mad, du spiser, har afgørende indflydelse på, om den eventuelle inflammation bliver kronisk eller kortvarig. Sund kost er vigtig, fordi den bekæmper inflammation. Med en antiinflammatorisk kost kan du forebygge sygdom og tilføje mange ekstra leveår med et godt helbred. En antiinflammatorisk kost- og livsstil er tæt knyttet til KRAMSS faktorene: kost, rygning, alkohol, motion, søvn, stress! Det er vigtige faktorer, at tage højde for (og stilling til), hvis du vil leve et selvkærligt, sundt liv.

Kost: Sørg for at holde igen med mættet fedt som kød (specielt rødt kød), smør, ost og fede mælkeprodukter. I stedet for de mættede fedtsyrer, skal du vælge umættede, sunde fedtsyrer – specielt omega-3 fedtsyrer har en god antiinflammatorisk virkning. Omega 3-fedtsyrer findes bl.a. i fede fisk, nødder, avocado, rapsolie, chiafrø. Sørg også for at få minimun 600 g frugt og grønt hver dag. Fokuser på grove grøntsager, som også indeholder masser af fibre, og frugt med masser af farve! De frugter, som har den stærkeste farve, er typisk de frugter, som indeholder flest vitaminer og antioxidanter. Undgå desuden alle forarbejdede fødevarer og hvidt sukker.

Rygning: Rygning er sundhedsskadeligt, og medfører en konstant, let kronisk inflammation i kroppen. Sundhedsskadelige stoffer, som sendes rundt i hele kroppen, og dårlige lunger, som betyder dårligere kondition og vejrtrækning (to vigtige punkter). Et rygestop vil hurtigt reducere en stor del af inflammationen.

Alkohol: Alkohol har faktisk en antiinflammatorisk virkning. da det hæmmer immunfunktionen, hvorved man også opnår en generel antiinflammatorisk effekt. Det kan altså være hensigtsmæssigt at indtage alkohol, men i små mængder. Store mængder alkohol medfører nemlig en så kraftig svækkelse af immunsystemet, at det øger risikoen for alvorlige infektioner.

Motion:  En antiinflammatorisk livsstil indeholder motion. Motionen er med til at bekæmpe fedt mellem indre organer og med til at reducere bughule fedt, som er noget af det farligste fedt for helbredet. Uanset dit BMI, så giver bughulefedt en høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge. Motion er også med til at udskille gode hormoner, bl.a. serotonin og dopamin som er vores lykkehormoner. Motion giver os altså, foruden en sund krop og et stærkt hjerte, masser af energi, glæde og overskud på den lange bane!

Søvn: Melatonin har længe været kendt som kroppens naturlige sovemedicin – hjernen udskiller hormonet om aftenen, så vi bliver døsige og falder i søvn. Nu viser danske studier på mennesker, at stoffet også kan forebygge skader på celler og væv når det bliver ramt af betændelse eller bliver udsat for andre ødelæggende påvirkninger.

Stress: Uanset om du har akut eller kronisk stress, opstår inflammation. Det skyldes, at mængden af stresshormonet kortisol øges i kroppen. En af kortisols roller er regulering af kroppens inflammatoriske respons. Hvis dit kortisolniveau er ude af balance er din inflammatoriske respons det også. Husk at du beslutter, hvordan dit liv skal være!