Din krop, dit landkort

Følelsesmæssige påvirkninger som stress, usikkerhed, præstation, angst, bekymringer og vrede sætter sig som et spændingsmønster. Din mentale tilstand kan aflæses direkte i din krop, næsten som var kroppen et landkort over din mentale tilstand. Hvordan følelserne sætter sig er forskelligt – forskelligt alt efter hvilken følelse du mærker og forskelligt alt efter hvem du er. Min oplevelse af én følelse er ikke nødvendigvis den samme som din, og derfor er følelsernes betydning også meget forskellige fra person til person.

Alligevel er vi mennesker (i det store hele) ofte ret enige, og du kender sikker nogle af disse reaktioner:

  • Er du stresset, får spændte skuldre og hovedpine
  • Er du er nervøs, får du kvalme og dårlig mave
  • Bliver du bange, får du en følelse af at halsen snører sig sammen
  • Er du i sorg, kan føles som om du har en sten i brystet

Selvom du højst sandsynligt kender disse reaktioner, så er det ikke sikkert, at du byder dem velkommen. Det kan nemlig være ret grænseoverskridende at blive bevidst om – og give dig selv lov til – at mærke dine følelser. Men sådan behøver det ikke, at være. Hvis du er du en af dem, som helst vil undertrykke følelser igennem længere tid ved enten at bedøve, ignorere eller gemme dem, så stagnerer energien og kan komme til udtryk som spændinger og smerter. Hvis du ikke er helt bevidst om dine følelser, så er du med garanti heller ikke bevidst om, hvor din smerte kommer fra. Men faktisk kender du sikkert allerede mange af de talemåder fra dagligdagen, som fortæller noget om sammenhængen mellem krop og sind. Læs med og se om du ikke kan nikke genkendende til lidt af det:

Tre ordsprog om kroppen

Bide tænderne sammen 
Knibe ballerne sammen.. Begge ordsprog bruger vi, når vi skal stramme os an, anstrenge os og klø på – noget vi ofte gør, fordi præstationen skal være i top. Og der er noget om ordsproget, for selvom du måske ikke selv bemærker det, så er en stresset krop altid (uden undtagelse) anspændt. Muskulaturen, specielt omkring hals, kæbe og skuldre er spændt og hårde. Vi lukker af, bider sammen og rynker panden. Er vi anspændte i en længere periode, så giver det anledning til hovedpine og smerter. Dine følelser sætter sig og giver dig en klump i maven.

Klump i maven

Klump i halsen.. Ordsprog vi ofte bruger, når vi er nervøse. Maven er på godt og ondt stedet, hvor følelserne kommer til udtryk. Helt fysisk. Det skyldes, at hjernen og maven konstant kommunikerer med hinanden, fordi de sammen skal løse den opgave det er, at holde kroppen mæt og sikre fordøjelse af maden. Men lidt ulogisk er maven og tarmen også meget påvirkelige over for følelser. Derfor kan negative følelser komme til udtryk gennem deciderede mavesmerter, kramper i tarmen eller forstyrrelser i fordøjelse og eller menstruationen. Et typisk eksempel på, hvordan øget spændingsniveau sætter sig i kroppen.

Hænge med hovedet 
Ordsprog vi bruger, når vi er triste, udmattede og trættede. Og ordsproget giver rigtig god mening. Når vi er trist, usikre eller stressede, så krøller vi os sammen. Kroppen prøver instinktivt at passe på sig selv og sine vitale organer. Vi bliver foroverbøjet, har hovedet lidt ned af og skuldrene trukket frem. Det samme gælder, når vi er stressede. Vores kropsholdning fortæller utroligt meget om vores mentale tilstand – møder vi livet med rank ryg, har vi jordforbindelse eller tør vi ikke kigge op/ud i verden?

Giv plads til dine følelser

Det er så vigtigt, at du lærer at lytte. At du lærer din krop, dit sind og dine følelser at kende – på den måde bliver du tro mod dig selv og først der, kan du opfylde dine behov 100%. Når du lytter, respekterer og opfylder behov, så vil din krop give slip på alt det, den holder fast i – den vil give slip på din klump i maven. Jeg lover dig, at du vil opleve en kæmpe forandring i hverdagen (overskud, energi, glæde og færre smerter). Det betyder ikke, at de negative følelser ikke kommer tilbage. Men det betyder at du kan rumme og håndtere dem. At lære at mærke dine følelser er ligesom alt andet noget du bliver bedre til, jo mere du øver dig. Hav tålmodighed – det er helt okay, at det tager tid.

Har du brug for konkrete råd og hjælp?
Læs mere om coaching her»
Læs mere om kropsterapi her »