Uanset hvad der er der sker lige netop hos dig, når du fyldes med angst, så er der ting, du kan gøre for at lære at håndtere angsten. Når du kan håndterer angsten slipper du for  symptomerne, og med tiden, når du lærer og når du bliver bevidst om hvad der giver dig angst, så kan du helt slippe angsten.
Du kan arbejde med dig selv på flere måder. Her er 5 ting som kan reducere din angst.

1. Kend din angst

Du skal lære din angst og frygt at kende (hvornår, hvorfor og hvor meget og hvor lidt) Dette punkt er det vigtigste punkt, og er et vidundermiddel i forhold til at slippe angsten. For at du kan ændre noget skal du nemlig skabe bevidsthed om din situation, så skal du erkende og acceptere angsten, samt finde årsagen til hvad der “trigger” din angst.  Når du er bevidst og du har accepteret den, så kan du arbejde med angsten og ændre din reaktion. Du vil så begynde, at kunne agere i stedet for ar reagere og tage bevidste valg i de situationer der normalt vil give dig angst.

2. Arbejd med dine tanker

Du kan arbejde med tankerne. Igennem tankerne kan du regulere følelserne der tænder angsten. Husk på, at angst blot er en følelse, og selvom den følelses voldsom og ubehagelig, så er den ikke farlig.

3. Mediter

Du kan lære at meditere.  Meditation kan hjælpe dig til at slippe tankerne, og lære dig at være med de svære følelser, som kan give angst. Det handler om at kunne være “sammen” med de svære følelser.

4. Kom ned i kroppen med Body All Mind

Du kan få Bodyallmind behandlinger, som hjælper dig til at få en afspændt krop og et afslappet åndedræt. Body all mind er en blanding af samtaleterapi og kropslig behandling, hvor der virkelig er fokus på både krop og sind, som hænger uløseligt sammen. Dårlige tanker sætter sig som spor i kroppen, og det er derfor alfa-omega at have fokus på hele dig – både fysisk og psykisk.

5. Lav vejrtrækningsøvelser

Du kan lave vejrtrækningsøvelser, når du mærker at angsten bliver tændt. Åndedrættet aktiverer det parasympatiske nervesystem, så kroppen bliver beroliget. Derved kan du bedre slippe din indre uro, stress og angst.