Din vejrtrækning og dit åndedræt er kroppens første og vigtigste prioritet – dit hjerte slår ikke uden ilt. De fleste af os trækker vejret helt automatisk og ubevidst, men desværre trækker mange også vejret overfladisk, hurtigt og uøkonomisk. At træne din vejrtrækning og dine åndedrætsmuskler har en fantastisk sundhedsfremmende og beroligende effekt på kroppen.

FORDELE VED ET GODT ÅNDEDRÆT

  • Øger iltindholdet i blodet

    » ilt dræber døde og giftige celler

  • Har en udrensende virkning

    » 70 % af dine affaldsstoffer skal ud gennem åndedrættet

  • Nedsætter blodtrykket
  • Reducerer stresshormoner

    » Det parasympatiske nervesystem aktiveres af roen

  • Øger din tilstedeværelse og evne til at være i nuet

Og ja, du trækker vejret.. men der der kan være meget større forskel, end du umiddelbart går og tror, på hvordan du trækker vejret. Jeg ved med 100 % sikkerhed, at alle ville have godt af, at rette et større fokus mod åndedrættet ♡ 

LUFTENS VEJ

Når der skal ny luft ned i lungerne, så passerer luften gennem mund og næse, ned gennem luftrøret og videre ned i små luftrør, som forgrener sig ud i lungerne. Disse ender i små sække (kaldet alveolesække). Det er først i alveolesækkene, at der er luftskifte med blodet. Derfor er det super vigtigt, at luften når ned til alveolesækkene – vi vil altid have en sum luft, som ikke når helt derned, men vi kan faktisk have stor indflydelse på hvor meget luft, og dermed ilt, som ender i blodet. Ved en langsom, dyb indånding kommer der mere luft ned til alveolesækkene end ved en hurtig, overfladisk indånding. Og det er en kæmpe fordel!  Jo mere luft, der kommer ned til alveole sækkene, jo mere ilt overføres til blodet. Blodet transporter ilten til cellerne, hvor vi kan udnytte og få kæmpe gavn af ilten. Så det er altså uøkonomisk at trække vejret hurtigt, overfladisk – du skal trække det dybere og roligt!

DYBDEN PÅ DIN VEJRTRÆKNING ER AFGØRENDE

Kroppen vil favorisere en abdominal indånding, dvs. en indånding helt ned i maven. Mange af os når desværre kun at lave en kostal indånding, dvs. at indåndingen kun når til brystkassen og det øverste af lungerne. Dette er også tilfældet, hvis du har angstanfaldt, panik eller stress – så trækker du kun vejret i toppen af lungerne. Når vi trækker vejret i toppen af lungerne, så får vi ikke tømt kroppen ordenligt for affaldsstoffer. Desuden aktiverer vi også nogle andre muskler, som ikke er hensigtsmæssige til dagligdags brug, men som tages i brug, fordi kroppen er på overarbejde. Det kan give spændinger i nakken, ryggen og brystkasse, og det kan yderligere lede til migræne og spændingshovedpine.

DIAPHRAGMA

Det er åndedrætsmusklen diaphragma, en stor kuppelformet musklen, som sørger for der er plads til luften i lungerne. Den fungerer nemlig som et stempel. Når diaphragma aktiveres, presses de indre organer ned og øger lungerumfanget, og dermed åndedrætsdybden. Diapragma bevæger sig 1-2 cm ned ved en normal rolig indånding, men kan bevæge sig ned til 10-12 cm ved en meget kraftig indånding. Det er altså en enorm forskel.

DIT ÅNDEDRÆT PÅVIRKER DIT NERVESYSTEM

Det sympatiske nervesystem er aktivt, når vi trækker vejret med toppen af lungerne. Det sympatiske nervesystem er kroppens kampberedsskab – når det aktivt udskiller din krop  adrenalin, noradrenalin og kortisol.  Det er fantastisk system, men det er designet til kamp-flugt situationer. Desværre har mange mennesker en langvarig aktivitet i systemet, fordi det aktiveres, når vi stresser, holder i kø, bliver vrede osv., og i disse situationer er de autonome ændringer ikke længere hensigtsmæssige. Udsætter du ofte eller hele tiden din krop for adrenalin-kick, risikerer du hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nyreskader, forhøjet blodtryk, diabetes 2, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen, vægttab, fedme, manglende iltoptagelse i blodet, dårligt immunforsvar.

KORTISOL

Det samme gælder kortisol, som er skurken ved stress. Kortisol produceres i store mængder ved vrede, frygt og for lidt søvn. Når kroppen producerer for meget kortisol, føler du dig udmattet, men du kan ikke slappe af. Efter et stykke tid vil kortisol svække din adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt (eller din stresssituation), så sker der nu det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du orker ikke løse opgaver og problemer. Du mister langsomt din energi og kraft. Kortisol er et ret skadeligt hormon, hvis det er i kroppen i lang tid, fordi det nedbryder vores immunsystem, så vi nemmere tager imod infektioner. Ved langvarig påvirkning kan kortisol skade vores hjerneceller, og det vil forringe indlæring, hukommelse og koncentration. Det kan i høj grad også påvirke dig følelsesmæssigt.

DERFOR SKAL DU TRÆKKE VEJRET KORREKT

Når du derimod trækker vejret dybt og roligt, så aktiverer du det parasympatiske nervesystem. Øget parasympatisk aktivitet favoriserer fordøjelsen, nyrefunktionen, udskillelsen af affaldsstoffer og forplantning. Kroppen åbner op, musklerne slapper af og der opstår øget blodgennemstrømning til indre organer og dine affaldsstoffer tømmes ud. Det parasympatiske nervesystem er vigtigt at aktivere, da det er nødvendigt for at genopbygge kroppen

vejrtrækning og åndedræt
En kropsterapi behandling kam være fantastisk til at hjælpe dig på vej med åndedræt og afgiftning af kroppen.
Læs meget mere om kropsterapi her.

 TJEK DIT ÅNDEDRÆT

En god vejrtrækning er en indledende dyb indånding, mens bryst og skuldre er afslappede og i ro. Først skal maven skubbes ud, fordi den fyldes med luft, herefter fortsætter luften op gennem brystkassen, som du nu kan mærke udvides, og den øverste del af lungerne og halsen.

Den dybe vejrtrækning kan tjekkes ved at lægge en hånd på brystkassen og en hånd på maven: Brystkassen skal i starten ikke hæve sig, kun maven. Først til sidst i et åndedrag kan brystkassen hæve sig lidt. En generel rank og afslappet kropsholdning med sænkede skuldre letter en dyb vejrtrækning.