Skader og identitet

Skader og identitet

Skader og identitet

Det er så svært, at acceptere og håndtere skader eller sygdomme som gør, at vi ikke kan træne og dyrke sport i et stykke tid.Den mentale side af skaden er et mere eller mindre uberørt felt – og det til trods for at hele den mentale del kan fylde enormt meget, når man er en person der elsker at bevæge sig eller ligefrem har en bestemt sport man dyrker, rammes af en skade. Nogle er i stand til at hente mentale ressourcer og få gode skadesforløb, for andre kan en sportsskade trække dybe mentale spor, og dermed kan skaden vokse sig større, end den måske i virkeligheden er, da der er en stor sammenhæng mellem det mentale og det fysiske. Det kan være en god øvelse at lære at sætte parentes om sig selv og den sædvanlige form motion for en periode, og benytte skadespausen til at opdage andre sider af sig, som kan dyrkes i en sådan periode. Jeg har selv prøvet det og i starten påvirkede det mig meget, også min identitet. Jeg var i et trafikuheld og fik kraftige slag i ryg, nakke, knæ og var følelsesløs visse steder, og jeg kunne slet ikke træne som normalt. Uvisheden var psykisk ubehagelig, fordi jeg ikke vidste, om skaderne og smerterne ville gå i sig selv igen eller vedblive. Også fordi jeg lever at træne andre og bevæge mig, så pludselig stod hele min identitet på spil. Mit fundament blev revet væk under mig – sådan følte jeg det i starten. Men efter, at have været bange i et stykke tid, så tænkte jeg, at kroppen kan så meget, og at jeg blot måtte se på nye måder at bevæge mig på, heale kroppen igen, og netop se på nye sider af mig selv. Det var en stor hjælp for mig, at jeg efter uheldet var indstillet på, at min krop aldrig ville blive helt den samme igen og at jeg slet ikke kunne løbe langdistancer, men det var pludselig ok – for det var spændende at se på hvad jeg så kunne. Derfor var det en sejr for mig, at jeg overhovedet kunne træne og løbe lidt, samt jeg pludselig fik prøvet flere nye træningsformer af og fik et helt andet forhold til min krop. Den store udfordring var hele tiden at finde ud af, hvor meget jeg skulle lytte til smerten, og hvor meget jeg kunne fortsætte min træning. Jeg er i mit arbejde stødt ind i rigtig mange mennesker– for hvem den daglige og ugentlige sport er en enorm vigtig dimension, både i forhold til fysisk og mentalt velvære. Når skaden rammer, går det derfor også voldsomt ud over livskvaliteten. Her kan det være en god øvelse at lære at sætte parentes om sig selv og sit løb for en periode og benytte skadespausen til at opdage andre sider af sig, som kan dyrkes i en sådan periode.

2018-10-24T17:17:49+00:00