Immunforsvar -boost

  • 1 stor appelsin
  • 1 banan
  • 1 kop frossen mango
  • 1/2 kop mandelmælk, usødet
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • Vand

Immun boost ~ Denne smoothie indeholder en stor portion C-vitamin. C-vitamin er vandopløseligt og vi kan derfor ikke få for store mængder C-vitamin, da kroppen altid selv vil udskille det overflødige. C-vitamin er fantastisk at booste immunsystemet med i løbet af efteråret og vinteren. Prøv denne smoothie, som har en forfriskende smag af appelsin og et lille hint vanilje!

Antioxidant-boost

  • 1 kop frosne blåbær
  • 1 kop hakket grønkål
  • 1/2 kop gulerod
  • 1/2 kop blå vindruer, ustenet
  • 1 kop mandelmælk, usødet

Antioxidant boost ~ Denne smoothie indeholder antioxidanter fra grønkål, gulerødder og blåbær. Glucosinolater i kål omdannes til andre stoffer, som kan aktivere det antioxdative forsvar. Falcarinol i gulerødder stimulerer også kroppens eget antioxidative forsvar, og er med til at styrke kroppens immunforsvar. Denne smoothie booster altså kroppen indefra og virker samtidig anti-aging.

Protein-boost

  • 2 håndfulde spinat
  • 1 kop blåbær
  • 1/2 banan
  • 1 tsk. mandelsmør
  • 1 tsk. spirulina
  • 1 scoop proteinpulver
  • 2 tsk. chiafrø
  • Limejuice

Protein boost ~ Denne grønne smoothie indeholder masser af fibre, især fra spinat og chiafrø, og så booster den kroppen med energi og protein fra spirulina, mandelsmør og proteinpulver. Protein er en vigtig byggesten for kroppen, og træner du, skal du tilføre kroppen lidt ekstra. Denne smoothie sørger for at holde dig mæt og nærer kroppen med både protein, kulhydrat, fibre og sunde fedtstoffer.